Du er her| Hos Petrowsky er vi store nok til at give dig udfordrende opgaver og en afvekslende hverdag – og små nok til det er dig, der træffer beslutningerne og selv planlægger din hverdag. Brænder du for projektledelse og at få et team til at fungere, og har du teknisk knowhow inden for VVS-installationer? Hvis svaret er ja, så er stillingen som projektleder på VVS-delen hos Petrowsky måske noget for dig. Vi søger en projektleder til vores i forvejen stærke team. Du er uddannet ingeniør eller har lignende kvalifikationer. Du vil primært samarbejde med vores større erhvervs- og industrikunder. Som projektleder hos os, får du en nøgleposition i virksomheden. Du vil få et stort ansvar i en spændende og altid varierende hverdag. Dine væsentligste opgaver vil være at projektere VVS-installationer og stå for projektstyring, projektledelse og budgetlægning. Hos Petrowsky tror vi på, at du er bedst når du har medbestemmelse, frihed under ansvar, attraktive arbejdsforhold og løbende bliver uddannet i den nyeste viden inden for dit fag. Du vil være ansvarlig for at tilrettelægge dit teams projektopgaver, og du vil samtidig have friheden til at planlægge din egen arbejdsdag. Hos os er attraktive arbejdsforhold lig med et stærkt kollegialt sammenhold, god stemning, spændende arbejdsopgaver, en attraktiv lønpakke og en god sundhedsforsikring. Medarbejderne hos Petrowsky A/S er nøglen til vores succes. Det er den tilgang, som du vil blive mødt med og som du skal lede medarbejderne efter. Vi er en familievirksomhed, med stærke værdier, hvor gensidig tillid er afgørende. Vi har en flad organisation, som betyder, at der ofte er kort vej fra beslutning til handling. Vi har en ærlighedskultur, hvor vi siger tingene, som de er. Petrowsky A/S er en dynamisk, familieejet installationsvirksomhed med ca. 50 ansatte montører, teknikere, projektledere og ingeniører. Vi er specialister inden for vand, luft & energi og arbejder såvel som fag-, hoved- eller totalentreprenører. Petrowsky, som blev etableret i 1973, har domicil i Vejle og en afdeling i Horsens. Vi er blandt Trekantområdets største installations- og servicevirksomheder. Du skal sende din ansøgning til projektchef Martin Barner Andersen på mba@petrowsky.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte Martin på 20 57 44 84 Ansøgere indkaldes løbende til samtale. Har du en opsigelsesperiode hos din nuværende arbejdsgiver, venter vi gerne på dig. Din løn forhandles individuelt.Petrowsky A/S søger VVS-ingeniør
Bliv en del af et stærkt team
Dine faglige kvalifikationer
Dine personlige kvalifikationer
Om Petrowsky
Vil du søge jobbet som projektleder hos Petrowsky?
Cases
Udvalgte opgaver
Stor industri virksomhed
Diafarm
Ny opgave i Rønnehaven