Regionshospitalet i Horsens er ved at blive renoveret og udbygget, så man kan løse de mange specialiserede og akutte opgaver som regionens akuthospital. Der skal blandt andet være mere plads til fødsler og nybagte forældre i fremtiden. Som led i de store byggeplaner udvides Kvindehuset, så der bliver plads til bl.a. ekstra fødestuer og et barselsafsnit. Man samler alt med fødsler under samme tag. Det er vores nye afdeling i Horsens – Chr. Beck – som har fået VVS-entreprisen i forbindelse med udvidelsen af Kvindehuset, hvor vi i disse uger er i fuld gang med at installere køl, medicinske gasser og luftarter, samt rør og vvs-installationer i det nye fødeafsnit. Entreprise summen er ca. 1,4 mio. Kr. Samtidig udfører vi en midlertidig varmeinstallation i Højhuset. Fra næste år og nogle år frem skal Højhusets etager – to etager ad gangen – nemlig renoveres. Man starter med 6. og 7. etage, og i denne forbindelse skal den midlertidige varmeinstallation forsyne de øvrige etager, der er i drift. Vores næste opgave bliver ombygning af et depotrum i forbindelse med nye badefaciliteter, hvor vi skal udføre vvs og ventilation. Mange af opgaverne udføres mens sygehusafsnittet er i drift, og det giver mange spændende udfordringer, både rent teknisk men også i forhold til patienterne og sygehusets personale. Det er vigtigt, at deres hverdag bliver mindst mulig berørt af vores arbejde, så det kræver en god dialog og et godt samarbejde. Regionshospitalet i Horsens er en spændende kunde, som Chr. Beck & Søn har arbejdet for i ca. 20 år.Store udvidelser på Horsens Regionshospital – fast kunde i 20 år
Cases
Se flere cases
Rustik med naturskifer
Ny opgave i Rønnehaven
Finlandsparken