Petrowsky A/S ansatte pr. 1. maj 37-årige Anne Lyngholm Trant som HR-ansvarlig i familievirksomheden med 50 ansatte fordelt på afdelingerne i Vejle og Horsens. Anne Lyngholm Trant har en kandidatgrad i sociologi fra Københavns Universitet og har i cirka et årti arbejdet for Mentor Danmark, som er en del af Gyldendal-gruppen. – HR-opgaven er helt overordnet at videreudvikle og sikre muligheder for medarbejderne og sikre medarbejdernes trivsel og udvikling, således Petrowsky A/S fortsat har de rigtige medarbejdere med de helt rette kompetencer, fortæller Anne Lyngholm Trant og fortsætter: – Min opgave hos Petrowsky A/S bliver i tråd med strategien – at arbejde med kompetenceudvikling, at skræddersy efteruddannelse til den enkelte medarbejder og at arbejde med en forsat udvikling af kvalifikationer i virksomheden. En lige så væsentlig opgave bliver at sikre virksomhedens stolte værdier og traditioner i fremtiden, når virksomheden vækster og bliver større, understreger Anne Lyngholm Trant. Direktør Simon Petrowsky er glad for ansættelsen af virksomhedens nye HR-ansvarlige og ser ansættelsen som en naturlig udvikling, ikke mindst i lyset af strategien for fremtiden. – Bestyrelse og ledelsen hos Petrowsky A/S har lagt en ambitiøs plan for de kommende år, hvor vi ønsker at fortsætte den stærke udvikling, vi er på, som det naturlige valg hos kunderne, når det kommer til opgaver inden for vand, luft og energi. Hvis vi skal indfri de ambitioner, så skal vi have de rette medarbejdere ind i organisationen. Det gælder både på kontoret og i marken. Alt dette gør ansættelsen af Anne til en naturlig udvikling i tråd med vores strategi. Jeg glæder mig til at se Anne folde sig ud hos os og bidrage til vores videre udvikling, fortæller Simon Petrowsky. Petrowsky A/S er på en vækstrejse, og netop ambitionerne for fremtiden var også en helt afgørende faktor for virksomhedens nye medarbejder, da beslutningen om ansættelse hos Petrowsky skulle træffes. – Petrowsky er et stærkt hus i vækst, og jeg mærkede både ambitioner og stærke værdier undervejs i mine samtaler med ledelsen. Samtidig bliver mit arbejde på mange måder en blækspruttefunktion, der rummer hele HR-paletten med både onboarding, kompetenceudvikling, ansættelser, udvikling og fastholdelse af værdier og kultur. Jeg oplever også en virksomhed, som anerkender mine kompetencer, og som gennem disse vil skubbe til en udvikling i huset. Så jeg er glad for at være blevet en del af Petrowsky, fortæller Anne Lyngholm Trant.17.05.24
Petrowsky A/S ansætter HR-profil
En naturlig udvikling
Ambitioner for fremtiden
Cases
Udvalgte opgaver