Hos Petrowsky A/S er vi vilde med store projekter! Og med skabe markedets bedste løsninger. En stor industrikunde har valgt os til at lave deres krævende ventilations- og VVS løsning. Det er stort for os – og opgaven er allerede godt i gang. Vi leverer 5 ventilationsanlæg med en samlet luftmængde på cirka 340000 m3/h. Opgavens største aggregater er på størrelse med et mindre parcelhus. Anlægget skal nemlig være i stand til at levere konstante rumkonditioner, hvorfor der skal kunne køles, varmes og affugtes. Til ventilationsanlægget hører der en række specialanlæg. Blandt andet Munters af- og befugtning, Donaldson filteranlæg til procesudsugning samt specialudsugning for maskiner. Men ventilationsopgaven er ikke det eneste. Vi varetager også udførelsen af en stor VVS-opgave med fremføring af varme og kølerør i anseelige dimensioner – og med blandesløjfer ved alle køle/varmeflader. 35 styk i alt. Petrowsky A/S udfører naturligvis al projektering og tegningsarbejde i forbindelse med projektet. Det betyder, at vores VVS-ingeniør Martin Andersen samt en teknisk tegner er fast tilknyttet den store industriopgave. Alt forløber efter planen. I denne uge udføres opstart og indregulering af det først anlæg på 96000 m3/h. Det store arbejde beskæftiger ca. 10 mand gennem hele foråret med delafleveringer undervejs.Vi er vilde med store projekter
Stor industrivirksomhed
Cases
Se flere cases
Diafarm
DGI’s administration
NEXT uddannelse København