Brænder du for faget – og har du hænderne skruet rigtig på?

Elever

Er du ambitiøs, målrettet og fagligt dygtig – og har du hænderne skruet rigtig på? Så er det måske noget for dig at blive lærling hos Petrowsky.

Vi er en moderne, dynamisk installationsvirksomhed. Vores største aktiv er vores dygtige medarbejdere, der i dag tæller knapt 60 ansatte.

Vi søger løbende nye elever, så send en ansøgning i dag

Send ansøgning

Din faglige rejse starter her

Gennem dit praktiske forløb hos Petrowsky indgår du i vores team, hvor du får mulighed for at arbejde med tekniske løsninger af højeste kvalitet. Du får lov til at prøve kræfter med alle aspekter af vvs-faget, både serviceopgaver for private kunder og større projekter for erhvervskunder.
Som lærling hos Petrowsky bliver du en del af vores elevteam. Du får et fagligt og socialt netværk med mulighed for sparring og vidensdeling. Vi arrangerer Faglig Elevdag for alle elever flere årligt, hvor vi sammen tager ud på virksomhedsbesøg og får den nyeste viden i branchen samt tips og tricks til hverdagen. Dagen afsluttes altid med en team building aktivitet, hvor grin og konkurrence går hånd i hånd.
Som lærling hos Petrowsky tages din læring og udvikling seriøst. Du vil gå med vores mentoruddannede svende og hvert mentorforløb følges op af et evalueringsmøde, hvor både samarbejde og læring drøftes.
Du skal være serviceminded og kunne bevare overblikket, når det spidser til – samt overholde de tidsplaner, vi laver.

Branche i rivende udvikling

Om du går direkte fra 9. eller 10. klasse til et grundforløb, eller du vælger EUX-studiet – er ikke afgørende. For os er det mere vigtigt, at du brænder for dit fag og vil være med til at udvikle vores team, så vi bliver endnu bedre.

Når du er færdig med din skolegang og lærlingetid, har du udsigt til gode løn- og jobmuligheder i en branche i rivende udvikling og med stort set ingen arbejdsløshed. Du får løn under hele uddannelsen.

Vil du være elev hos Petrowsky Gruppen?