8.10.2025

Petrowsky Gruppen investerer i tre nye elbiler: Et strategisk og velovervejet skridt i retning af en grønnere fremtid

Petrowsky Gruppen har taget endnu et skridt mod en mere bæredygtig drift. Virksomheden, som har afdelinger i Vejle, Kolding og Horsens, har netop investeret i tre nye elbiler. En Volkswagen ID. Buzz-varebil og to af modellen Proace Electric fra Toyota. De tre biler er indkøbt som led i en gradvis fornyelse af koncernens samlede vognpark.

For Petrowsky Gruppen handler initiativet om mere end blot at udskifte brændstoftypen.
Det er en del af en bredere strategi, hvor bæredygtighed, energieffektivitet og fremtidssikring indgår som naturlige elementer i virksomhedens udvikling.

– Vi ser denne investering som et afbalanceret og ansvarligt skridt ind i den grønne omstilling. Vi er bevidste om, at omstillingen skal ske på et oplyst grundlag, og at vi skal have erfaringerne i hånden, før vi for alvor kan rulle en fuld elektrificering ud over hele organisationen, siger direktør Simon Petrowsky.

Erfaring før ekspansion

Petrowsky Gruppen har gennem mange år haft en omfattende vognpark, der anvendes til både interne transporter, kundebesøg og til serviceopgaver. Overgangen til eldrift kræver derfor en grundig forståelse af, hvordan de nye biler fungerer i praksis, navnligt driftsmæssigt og med input fra dem, der gør sig erfaringerne med bilerne hos Petrowsky Gruppen: medarbejderne.

– Det er vigtigt for os, at vi ikke blot følger en trend, men at vi faktisk lærer af processen. Vi skal vide, hvordan elbilerne performer i hverdagen – hvor langt de kører på en opladning, hvor fleksibel opladningsinfrastrukturen er, og hvordan det påvirker vores samlede effektivitet. Når vi har al den viden, kan vi skalere yderligere, forklarer Simon Petrowsky.

De tre elbiler tager udgangspunkt i Vejle- og Horsens-afdelingerne og skal anvendes til forskellige funktioner i organisationen. Formålet er at samle konkrete erfaringer med brugen på tværs af geografiske områder og arbejdsopgaver.

Et ansvar for fremtiden

Hos Petrowsky Gruppen ser man investeringerne som en naturlig følge af det samfundsansvar, der følger med at drive en moderne virksomhed.

– Vi har et ansvar for at tænke på fremtiden, det værende i forhold til klimaet og til vores egen forretningsmodel. Vi ønsker at være en del af løsningen frem for problemet, men samtidig skal det ske på en måde, der er bæredygtig, også for virksomheden selv, siger Simon Petrowsky.

Han peger på, at den teknologiske udvikling inden for elbiler og infrastruktur bevæger sig hurtigt, og at det derfor er afgørende at holde sig orienteret og erfaringsbaseret i sine beslutninger.

– Det giver ikke mening at udskifte alt fra den ene dag til den anden. Vi vil hellere gå metodisk til værks, så vi kan træffe valg, der holder i længden. Vores ambition er at reducere CO₂-aftrykket betydeligt over tid, dog uden at gå på kompromis med driftssikkerhed og kvalitet, uddyber han.

Medarbejderne som drivkraft

Ifølge direktøren har de nye elbiler allerede skabt positiv opmærksomhed internt. Flere medarbejdere har vist interesse for at lære mere om teknologien og har taget aktivt del i overgangen.

– Den grønne omstilling lykkes kun, hvis medarbejderne er med. Heldigvis oplever vi stor nysgerrighed og engagement. Mange synes, det er spændende at prøve noget nyt, og det giver et godt fundament til at tage næste skridt. Derfor er bilerne fordelt ud på en elev, en projektmedarbejder og en ventilationstekniker, fortæller Simon Petrowsky.

Selvom de tre nye elbiler kun udgør en mindre del af den samlede flåde, markerer de et vigtigt signal om, at Petrowsky Gruppen er klar til at bevæge sig i en mere klimavenlig retning.

– Det er ikke et markedsføringsstunt, men et reelt og praktisk initiativ. Vi tager de første skridt nu med omtanke og ambition, for vi ved, at fremtiden bliver elektrisk. Det handler om at være klar, når teknologien, infrastrukturen og vores behov mødes, afslutter Simon Petrowsky.