Ny ventilationsmontør i Petrowsky Gruppens Vejle-afdeling

48-årige Morten Knudsen er pr. 2. februar tiltrådt som ventilationsmontør hos Petrowsky Gruppen. Med mere end to årtiers erfaring i branchen bringer den nye mand både solid faglighed og en stærk arbejdsmoral med sig ind i virksomheden.
– Jeg kendte allerede til Petrowsky Gruppen, inden jeg søgte stillingen. Jeg har flere gange bemærket virksomhedens biler ude i marken og fået et indtryk af en aktiv og synlig aktør i området. Det vakte min nysgerrighed, fortæller Morten Hansen.
Gennem årene har Morten Knudsen arbejdet med ventilationsløsninger på projekter i alle størrelser. Han er vant til at være selvkørende, tage ansvar og sikre fremdrift i både små og store opgaver. Den brede erfaring betyder, at han hurtigt kan sætte sig ind i nye projekter og bidrage med både overblik og praktisk knowhow.
– De første uger hos Petrowsky Gruppen har budt på mange nye indtryk. Nye kolleger, nye arbejdsgange og nye systemer har fyldt hverdagen, men jeg er allerede godt i gang med at finde mig til rette, fortæller Morten Knudsen og lægger ikke skjul på, at der er meget at tage ind som nyansat, men samtidig er han motiveret og fuld af virkelyst.
Et stærkt fællesskab
Særligt sammenholdet i virksomheden har gjort indtryk. Morten Knudsen kan tydeligt mærke, at der er et godt fællesskab hos Petrowsky Gruppen, og at mange af medarbejderne har lange relationer med hinanden. Det ser han som en stor styrke, og som noget han glæder sig til at blive en del af.
Gennem sin erfaring, sit engagement og sin lyst til at bidrage er Morten Knudsen allerede godt på vej til at finde sin plads hos Petrowsky Gruppen og ser frem til at tage fat på nye projekter og til at blive en aktiv del af både det faglige og sociale fællesskab i virksomheden.

