– sæt din afdeling i gear til yderligere vækst

Projekteringschef

Vejle

Er du klar til at opbygge og udvikle vores projekteringsteam, så det følger med væksten og bliver det videnscenter, som de øvrige lokationer trækker på? Og vil du sætte dit præg på en virksomhed, hvor potentialet er stort og ambitionerne følger trop?

Så står vi klar med en lederstilling, der meget vel kan blive din første, når bare du har erfaring med projektering af VVS og har blik for, hvordan du gør afdelingen skalerbar.

Dit arbejde med at professionalisere vores setup bliver en investering, så vi står meget mere solidt om 3 år. Og både økonomien og prioriteringen hos ledelsen er på plads, så du virkelig kan få rykket noget

siger direktør Simon Petrowsky

Petrowsky A/S – eksperter i komplekse tekniske installationer

Vi er en familieejet installations- og servicevirksomhed med stærke kompetencer inden for vand, luft og energi.

Vores løsninger er primært udviklet i vores egen projektafdeling, hvilket sikrer løsninger af høj kvalitet, uanset projektets størrelse. Et væsentligt fokus på tværs af opgaver er at rådgive om og levere løsninger, der reducerer kundernes energiforbrug og klimaaftryk.

Du sætter selv holdet i en virksomhed med styr på trivslen

Du får i første omgang ledelsesansvaret for vores nuværende projektleder. Derudover hjælper vores direktør Simon og vores bestyrelsesmedlem til efter behov. Men det er vores ambition, at selve teamet skal vokse betydeligt i løbet af de næste år.

I hele Vejle-afdelingen er vi 35 kolleger, og med afdelingerne i Horsens og Kolding er vi oppe på 65.

Vi har en høj grad af tillid, og derfor tør vi være meget ærlige over for hinanden. Det gør os i stand til både at tænke nyt og skabe værdi – hvilket alt sammen er med til at give den begejstring, vi både deler internt og giver videre til vores kunder

fortsætter Simon

Vi er så glade for nærværet og fællesskabet, at vi sjældent arbejder hjemme, men det er selvfølgelig en mulighed. Og så har vi generelt en hverdag med god fleksibilitet.

Du starter hands-on og udvikler derefter projekteringsforretningen

Som en del af din onboarding bruger du i starten 60-70 % af din tid på projektering, så du lærer vores arbejdsgange, kommunikationsstil og kunder at kende. Men allerede efter de første 6-12 måneder – alt efter det tempo, du selv sætter – har du ansat mindst 1 kollega til at hjælpe dig med driften, så du kan koncentrere dig om udviklingsarbejdet af afdelingen.

Du kommer til at samarbejde bredt i hele virksomheden og især med vores nuværende projekteringschef, Martin, der gradvist skal have en mere salgsdrevet rolle. Når teamet er klar til det, vil han komme til at overlevere flere projekter til jer.

Du vil bl.a.:

  • håndtere kundeprojekter fra A til Z, dvs. afdække kundeløsninger, stå for projektering, prissætte, samarbejde med leverandører og montører og sikre projekternes fremgang og kvalitet
  • professionalisere vores processer og fastlægge teamets nye struktur
  • sikre, at vi har det rigtige IT-setup.

Garvet VVS’er, der kan projektere og føre teamet ind i fremtiden

Du er god til at finde ind til kernen af teamets og virksomhedens behov og lige så god til at omsætte dem til løsninger, der er til at implementere. Og så har du en naturlig interesse for at lykkes sammen med og igennem andre mennesker.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har nogle års erfaring med at drive VVS-projekter og kan favne hele projekteringsprocessen fra opstarten af kunderelationen og forhandlingerne undervejs til projektet er færdiggjort
  • er uddannet inden for VVS, fx som installatør eller ingeniør
  • ikke nødvendigvis har ledelseserfaring – vi klæder dig gerne på med støtte og kurser.

Vil du med på vækstrejsen – både vores og din?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Jens Fog på tlf. 7245 9005.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtaler. Sidste ansøgningsdato er d. 22. juni 2026.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

NB: Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.