Du er her|

01.02.16

Spændende allround projektopgaver var trækplaster

Det var stillingsannoncen med den fængende overskrift: ”VVS-ingeniør, der hellere vil arbejde med kunder end regneark”, der fangede Martin B. Andersens opmærksomhed for godt to år siden. Den unge VVS-ingeniør blev nysgerrig og kontaktede Lars Petrowsky. En samtale kom hurtigt i stand, og kort tid efter var Martin ansat hos Petrowsky.

”Jeg syntes, at projektlederjobbet hos Petrowsky lød rigtig interessant, og samtidig var jeg fristet af, at Petrowsky er en allround installationsvirksomhed, der er i hastig udvikling. Jeg arbejder med en række forskellige projekter, hvor jeg er med i hele projektforløbet lige fra idé og designfase til implementering og drift. I modsætning til en lignende stilling hos en af de store installationsvirksomheder, hvor man typisk får et mere specialiserede ansvar”, forklarer Martin og fortsætter:

”Mit arbejdsfelt hos Petrowskys er større industriopgaver, hvor jeg typisk har projektlederansvaret. Mine opgaver indebærer projektering og design af installationen, udarbejdelse af dokumentation, entrering med forskellige underleverandører samt koordinering og opfølgning med bygherre”, fremhæver Martin.

Martin ser mange muligheder inden for industri og erhverv.

”Petrowsky har udviklet sig til at blive en mere specialiseret installationsvirksomhed, med stærke kompetencer inden for VVS, ventilation, automatik, energioptimering og blikkenslagerarbejde og det har åbnet mulighed for at vi nu kan tilbyde vores kunder mere komplette ”one-stop-shopping” løsninger. Jeg er altid på udkik efter nye industri- og erhvervsprojekter, som jeg ofte får kendskab til via mit eget eller virksomhedens netværk.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk