Et forrygende år er ved at nå sin afslutning. 2018 blev året, hvor vi opnåede vores største omsætning nogensinde og et højt aktivitetsniveau med masser af spændende projekter inden for vores fagområder ventilation, VVS og Blik. ”Vi er meget taknemmelige men også stolte over årets positive udvikling. Som mange af vores kollegaer i branchen, skal vi også have fokus på, at indtjeningen følger med, og her kan vi glæde os over, at vi har et godt udgangspunkt”, forklarer Lars Petrowsky. Som led i vores vækststrategi udvidede vi vores aktiviteter i foråret med opkøbet af Chr. Beck & Søn A/S i Horsens, som er en anerkendt VVS installationsvirksomhed med dygtige medarbejdere. Vi har fået nye kunder, nye kollegaer og mange nye spændende projekter. Med købet af Chr. Beck har vi udvidet vores geografiske placering i Syd- og Midtjylland og er nu lokalt placeret med afdelinger i Vejle, Horsens, Grindsted og Jelling. Vi er rustet til den skærpede konkurrence Integreringen af Chr. Beck går rigtig godt. Vi er ved at få sat et stærkt hold, hvor vi bl.a. har haft god succes med at arrangere forskellige fælles arrangementer. Vores fokus fra start har været hurtig implementering og oplæring i IT-værktøjer og digitale løsninger for vores nye kollegaer i Horsens, som sikrer, at samarbejdet på tværs af vores afdelinger og ud mod kunderne går nemt og effektivt. Vi har udvidet vores projektafdeling, og vi kan trække på hinandens kompetencer til gavn for vores kunder. Vi har stor erfaring i at styre projekter igennem alle faser – fra ide til færdig produktion med engineering, tegninger (rewit), udførelse og endelig dokumentation. I 2018 har vi gennemført både større entrepriser og specialiserede opgaver enten som hoved- eller fagentreprenør. Vi glæder os til 2019, som forhåbentlig bliver endnu et aktivt år for Petrowsky og Chr. Beck med mange spændende projekter og opgaver, men også et år som sandsynligvis vil være præget af skærpet konkurrence, og hvor der skal kæmpes for at få opgaverne i hus.18.12.18
Rekordomsætning hos Petrowsky
Cases
Udvalgte opgaver