Hvis man i de seneste uger er kommet forbi Petrowskys lokaler og værksted på Sadelmagervej i Vejle, vil man uden tvivl have bemærket de to tyve-fods containere, som har taget plads op på gårdspladsen. ”Vores opgave har været at indrette og installere de to containere som varmecentral med oliefyr. De er installeret som en komplet løsning hos os, hvorefter de sendes til Grønland. Det er en spændende opgave for Petrowsky og samtidig den første af sin art, hvor vi projekterer og installerer en mobil løsning”, fortæller Martin Barner Andersen, leder af projekteringsafdelingen hos Petrowsky. De to containere er netop færdiginstalleret og er blevet testet i samarbejde med entreprenør-virksomheden Ommen & Møller, som er Petrowskys kunde og samarbejdspartner på projektet. Containerne er allerede blevet transporteret til Ålborg, hvorefter de sejles videre til henholdsvis Sisimiut og Nuuk i Grønland. Her installeres de på Polar Oils tankanlæg. Containerne, som i princippet er en færdig plug-and-play oliefyrsløsning, skal opvarme 6000 m3 store olietanke, der indeholder svær fuelolie, og som indgår i et af Grønlands mange olietankanlæg. Petrowsky, som blev kontaktet på opgaven, har stået for design, projektering og opbygning af varmecentralen og har været behjælpelig med udformning af en varmespiral som monteres i de 6000 m3 olietanke. ”Det er en stor fordel for os at projektere og bygge containerløsningen i vores eget værksted og på vores egen grund. Vi kan i fællesskab udtænke de smarte løsninger og afprøve dem på stedet. Det fungerer godt og har været en effektiv proces”, forklarer Martin Barner Andersen. De to containere forventes at gå i drift til november, og Petrowsky har i installationsfasen haft to vvs-montører fast tilknyttet projektet.04.09.18
Plug-and-play containerløsning til Grønland
Cases
Udvalgte opgaver