Hos Petrowsky A/S ser man medarbejderne som sin vigtigste ressource. Det er hele nøglen til virksomhedens succes. Det er således også forklaringen på 49-årige Hanne Myginds tilknytning til virksomheden. Hanne Mygind arbejder med udviklingen og fastholdelsen af både ledelse og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder gennem firmaet Den Sunde Arbejdsplads. -I mine samtaler med både ledelsen og bestyrelsen står det klart for mig, at det her er en vigtig prioritering og et klart mål i den fremtidige strategi. Det arbejde tager jeg sammen med virksomheden hul på nu. Medarbejderpleje og den rette af slagsen kan både fastholde, udvikle og bidrage til den rette rekruttering i fremtiden. Mit arbejde handler ikke om frugtordninger eller virksomhedsmotion, selv om begge dele er vigtige. Det handler mere om at ramme de områder ind, hvor der er et rum, hvor jeg kan gøre en forskel for medarbejderne og sparre samt rådgive ledelsen om fokuspunkterne, fortæller Hanne Mygind. Lars Petrowsky kender alt til vigtigheden af dygtige medarbejdere og ser tilknytningen af Hanne Mygind som et udtryk for viljen til at være stærkest på det konkurrenceparameter, der bliver udslagsgivende i hverdagene, nemlig dygtige og motiverede medarbejdere. -Vi har arbejdet med en overordnet strategi for virksomheden i bestyrelsen, og selv om alle i virksomheden naturligvis ønsker et fokus på medarbejderne, så investerer vi med Hanne helt konkret i det fokus. Ønsket og forventningerne er lige så ærlige som de er afgørende for kampen for at fastholde og tilknytte de bedste ansatte, der har eller skal have Petrowsky A/S på brystet af deres arbejdstøj. De skal trives, udvikles og målrettes. Det kan være svært at dække hele pladen i en travl hverdag, og her er jeg sikker på, at Hannes fokus og erfaring vil hjælpe os, som vi hjælper vores kunder. Hanne Mygind er allerede startet hos Petrowsky A/S.Petrowsky sætter skub i strategien med Hanne Mygind
Typisk virksomheder, der ikke har en decideret HR-afdeling, og som gerne vil løfte deres fokus på medarbejderpleje. Om opgaven hos Petrowsky fortæller kvinden med den klare målsætning blandt andet følgende, der handler om det at gøre en forskel:Cases
Udvalgte opgaver