Du er her| Petrowsky Gruppens bestyrelse har fået en stærk tilføjelse i bestyrelseslokalet i Brian Seeberg, der kommer til familievirksomheden med en erfaring som topleder og med 30 års erfaring hos COWI på sit CV. Bestyrelsesformand hos Petrowsky Gruppen, Lars Petrowsky, er glad for virksomhedens nyeste mand i bestyrelsen og ser det som et vigtigt skridt i at udføre virksomhedens strategi angående projektafdelingens udvikling og vækst i fremtiden. – Tilføjelsen af Brian Seeberg til vores bestyrelse er en forlængelse af det strategiske sigte, vi hos Petrowsky Gruppen har i forhold til rådgivningsgrenen af vores forretning. Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige ingeniører i et miljø af høj faglighed. Brian Seeberg kender til og har været en del af den verden gennem mange år. Han kan hjælpe os med den rejse, vi skal på, og med at identificere, hvor vi kan blive endnu bedre, fortæller Lars Petrowsky med begejstring i stemmen og fortsætter: – Jeg har haft gode og dybe samtaler med Brian Seeberg undervejs i denne proces, og allerede her har vi fået ny viden og indblik i de ting, vi skal prioritere for at skabe det rette miljø og kompetencer i vores projektafdeling, der er en vigtig gren af vores forretning. Dernæst er Brian en god fyr, og vi har en stor gensidig respekt mellem os. Det er en helt klart defineret del af vores strategi for fremtiden, at vi bliver endnu dygtigere til det, som Brian kan og har arbejdet med gennem årtier, fortæller Lars Petrowsky. Brian Seeberg har takket ja til bestyrelsesposten hos Petrowsky Gruppen ud fra flere parametre, blandt andet at familievirksomheden har et godt ry i branchen, har fat i kunderne, og at man har store ambitioner på projektafdelingens vegne. – Jeg startede som nyuddannet ingeniør hos COWI i Vejle tilbage i tiden, og det har også været en væsentlig ting for mit ja til denne bestyrelsespost. Jeg vil gerne give tilbage til det område, jeg har boet og arbejdet i. Det har også været vigtigt for mig, at jeg som opgave har til ansvar – sammen med den øvrige bestyrelse og ledelsen – at vi skal skabe et miljø af ingeniører. Jeg ved, hvad der skal til, og det er noget, jeg glæder mig til at komme i gang med. Petrowsky Gruppen har kunderne til den udvikling og vækst, fortæller Brian Seeberg. Petrowsky Gruppen møder en udfordring i forbindelse med rekruttering af ingeniører, ligesom mange andre små og mellemstore virksomheder gør: nemlig det faktum, at man ikke er det første, som en ingeniør tænker på. Den tankegang skal der gøres op med ved at bygge et stærkt fagligt fællesskab. – Vi skal tænke på, at det skal være tydeligt overfor ingeniørerne, ingeniørudfordringer og opgaver man hos Petrowsky Gruppens projektafdeling rent faktisk udfører. Jeg har med Lars Petrowsky klart defineret opgaven. Der findes ikke en person, der kan løse det hele, men der kan skabes et stærkt hold, der skal ansættes i den rigtige rækkefølge. Gode, dybe og tillidsfulde samtaler med formanden Lars Petrowsky har været afgørende. Jeg er glade og ydmyg overfor den tillid som familien viser mig’, afslutter Brian Seeberg.31.03.25
Petrowsky Gruppen får erfaren topleder med 30 års COWI-erfaring med i bestyrelsen
Petrowsky har kunderne
En udfordring, vi skal løse sammen
Cases
Udvalgte opgaver