Du er her| En af trekantsområdets førende installations- og servicevirksomheder Petrowsky A/S udvider forretningsområdet yderligere med købet af virksomheden Chr. Beck & Søn A/S. pr. 1. maj 2018. Chr. Beck & Søn A/S er bredt anerkendt i Horsens for sin håndværksmæssige kvalitet og ligeledes blandt byens største VVS-virksomheder. Virksomheden har i mere end 100 år været en del af byens identitet, og salget til Petrowsky skal være med til at sikre Chr. Beck & Søns A/S position i byen i fremtiden. Det fortæller ejerne af Chr. Beck & Søn A/S, John Villumsen og Henning Pedersen. – Vi har nået en alder, hvor det er naturligt at tænke på fremtiden, og vi ønsker, at virksomheden skal løftes til det næste niveau. Det niveau kan Lars og Petrowsky A/S hjælpe os med. Samtidig sælger vi til en virksomhed, som i værdifællesskab, teknisk forståelse og serviceniveau matcher Chr. Beck & Søn A/S. Det har været vigtigt for os. Vi forsætter selv i virksomheden, og det samme gør vores medarbejdere, uddyber John Villumsen, som købte Chr. Beck & Søn A/S med sin hustru tilbage i 1986. Henning Pedersen, som har ejet forretningen med John de sidste 29 år, er helt på linje: – Det kræver en vis størrelse at løfte en virksomhed af vores kaliber. Det er en opgave, Petrowsky A/S kan klare. Petrowsky A/S er allerede tilstede og kendt i Horsens, og sammen får vores forretning en større alsidighed med ventilationsdelen, som Petrowsky A/S er førende på i hele regionen. Vi glæder os meget over salget og ser frem til sammen med Petrowsky A/S at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere i fremtiden. Direktøren hos den familieejede Vejle-virksomhed Petrowsky A/S, Lars Petrowsky, glæder sig over købet af Chr. Beck & Søn A/S og ser med optimisme frem til opgaverne i Horsens og omegn. – Horsens er en spændende by og i forsat stor udvikling. Vi har allerede en del opgaver i byen, og i den forbindelse kender vi allerede til Chr. Beck & Søn A/S. Det er en gammel velkendt og veldrevet virksomhed, hvor de ansatte hver dag møder ind og udfører et stort arbejde med den høje tekniske kvalitet, som vi selv arbejder ud fra. Købet af Chr. Beck & Søn A/S understøtter vores ambition om altid at sikre, at vi har de rigtige kompetencer til at hjælpe vores kunder professionelt med de opgaver, de betror os. Petrowsky A/S beskæftiger knap 30 montører, teknikere, projektledere, energivejledere og ingeniører. Virksomheden løser og har stærke kompetencer inden for VVS, ventilation, gas, energioptimering og blik. Gennem dialog, ansvarsfølelse, troværdighed og de rigtige medarbejdere har Petrowsky A/S evnet at kombinere det gode håndværk med ny teknologi. For yderlige oplysninger:07.05.18
Petrowsky A/S køber traditionsrig og velrenommeret VVS-installatør i Horsens
Lars Petrowsky: 20270444Cases
Udvalgte opgaver