Du er her|

  • Forside
  • ·
  • Nyheder
  • ·
  • Petrowsky A/S og GF Forsikring samarbejder til gavn for kunderne

04.03.22

Petrowsky A/S og GF Forsikring samarbejder til gavn for kunderne

De fleste danskere kender til følelsen, når en skade skal meldes til et forsikringsselskab. Det gavner både kunden og forsikringsselskabet, at det løses hurtigt og tilfredsstillende.

Petrowsky A/S har siden 2015 været en af forsikringsselskabet GF Forsikrings foretrukne samarbejdspartnere i Vejle- og Horsensområdet.

Toony Joost fra GF Forsikring fortæller her mere om det samarbejde, der har kørt de sidste syv år, hvor Petrowsky A/S har præsteret yderst tilfredsstillende:

– I 2015 var vi på jagt efter en samarbejdspartner, der ville det her marked. Et marked, der har store krav til IT-forståelsen i en virksomhed og et klart og markant fokus på kundetilfredshed. Her mødte vi Petrowsky A/S’ omdømme flere gange undervejs. Områdets taksator Michael Christiansen havde hørt meget godt om virksomheden, fortæller Toony Joost.

Kunderne er vigtigst

Når en skade er meldt til GF Forsikring foregår både kommunikation, melding og afregning gennem selskabets system, hvor der ligeledes gives feedback fra kunderne om mødet med den virksomhed, der skal foretage reparationen. En feedback, de hos GF Forsikring er meget opmærksomme på.

– Vores fornemmeste opgave er, at kunden er tilfreds. Det følger vi nøje med i, og den feedback, der kommer retur, viser os, om vores samarbejdspartnere er tydelige i kommunikationen, dygtige til håndværket, og om de efterlader et godt indtryk hos vores mere end 300.000 kunder. Her har vi gennem alle årene oplevet en konstant, klar og positiv tilbagemelding på et besøg fra Petrowsky A/S og deres medarbejdere. Det viser, at vi har et klart værdifællesskab, og at den ordentlighed, GF Forsikring arbejder ud fra, også er kardinalpunktet med Petrowsky A/S. Det har været et godt og tillidsfuldt samarbejde gennem alle årene, fortæller Toony Joost.

Værdifælleskab er nøglen

Hos Petrowsky A/S er økonomichef Thomas West Hansen meget tilfreds med de pæne ord fra GF Forsikring.

Samarbejdet med GF Forsikring er helt i tråd med Petrowsky A/S’ strategi om at udvikle bæredygtigt håndværk med nærvær i samarbejde med gode og troværdige partnere, som gør en konkret forskel for kunderne.

– Hos Petrowsky A/S har vi et erfarent og effektivt forsikringsteam af servicemontører, der arbejder ud fra henholdsvis Vejle og Horsens. De dygtige medarbejdere løser pludselig opståede skader og er klar til at rykke ud og servicere kunden omgående, fortæller Thomas West Hansen og fortsætter:

– Vi arbejder i et IT-system, der er stillet til rådighed af forsikringsselskabet. IT-systemet gør det muligt at reagere hurtigt og kommunikere med henholdsvis forsikringsselskab og slutkunde effektivt. Det betyder, at vi hos Petrowsky kan gøre en forskel i samarbejdet med vores forsikringspartner, når der opstår en ofte akut situation, som kræver handling. Det giver kunden en tryghed, og vi er stolte over den fine feedback, vi får retur fra kunderne, afslutter Thomas West Hansen.

Petrowsky A/S er en velkonsolideret familieejet installationsvirksomhed med mere end 50 ansatte montører, teknikere, projektledere og ingeniører. Virksomheden er specialister inden for VVS, ventilation, gas, energioptimering og blik og arbejder både som fag-, hoved og totalentreprenør. Virksomhedens kunder spænder vidt lige fra industri-/produktionsvirksomheder til boligforeninger og offentlige institutioner. Petrowsky, som blev etableret i 1973, har hoveddomicil i Vejle og en afdeling i Horsens og er blandt Trekantsområdets største installations- og servicevirksomheder.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk