Du er her|

  • Forside
  • ·
  • Nyheder
  • ·
  • Petrowsky A/S har fremlagt sit første klimaregnskab

08.03.24

Petrowsky A/S har fremlagt sit første klimaregnskab

Det er ingen hemmelighed, at danskerne har fået øjnene op for et større klimafokus. De seneste år er der kommet fokus på både ansvar, initiativer og perspektiver på klimaområdet. Hos familievirksomheden Petrowsky A/S har økonomichef Keld Rasmussen taget ansvaret på sig og har arbejdet med, at virksomheden kunne præsentere sit første klimaregnskab.

En beslutning, der taler ind i Petrowsky A/S’ overordnede strategi som værende førende inden for vand-, luft- og energiområdet.

Keld Rasmussen er stolt over, at virksomheden nu har fremlagt sit første klimaregnskab og på den måde sikre et endnu større fokus på ESG-området hos Petrowsky A/S.

– Det, der har været væsentligt for os, det har været at vise omverdenen, at det, vi arbejder med strategisk, også er det, vi selv gør. Vi sælger vand, luft og energi. Et klimaregnskab ”tvinger” os også til at arbejde aktivt med tingene og ikke mindst forbedre år for år – hvordan flytter vi os herfra, hvor vi er nu, og dertil, vi gerne vil hen, fortæller Keld Rasmussen.

Fokus fra kunderne

Det er heller ingen hemmelighed, at det øgede fokus på klima og bæredygtighed også er et parameter hos kunderne, og hos kundernes kunder. Derfor har det også været vigtigt for Petrowsky A/S at få klimaregnskabet på plads – både for nuværende kunder, men også for at kunne følge med det fokus, der forventes at være i fremtiden ude i markedet.

– Det er blevet et parameter hos kunderne, at de handler og samarbejder med leverandører, der også har en holdning og tager ansvar hos dem selv. En øget bevidsthed. Vi vil gerne være blandt de første af de næste, der er i gang, også selvom man ikke er pålagt det endnu, understreger Keld Rasmussen og fortsætter:

– Det betyder også en del i forhold til vores rekruttering af nye medarbejdere, at de kan se, at Petrowsky tager det alvorligt. Nu er vi i gang, og det giver os mange muligheder i fremtiden. Det er faktisk nemmere at udarbejde et klimaregnskab, end man umiddelbart tror. Det er ofte beslutningen om at søsætte arbejdet, der kan tage længere tid, måske netop når det ikke er et lovkrav. Det kan det blive i fremtiden, afslutter Keld Rasmussen.

Du kan læse Petrowsky A/S klimaregnskab her: https://app.valified.com/report/txhvdeR9WYd876hZJoisDe

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk