Du er her|

03.12.21

Partnerskaber med værdi

Petrowsky A/S har netop præsenteret sin nye strategi 2025 for familievirksomhedens fremtid i en branche, der stiller store krav til udvikling, uddannelse og samarbejde, hvis man ønsker at gøre en forskel.

Et vigtigt ben i den strategi, Petrowsky A/S navigerer ud fra fremadrettet, er værdiskabelsen gennem de rigtige partnerskaber.

Virksomheden i Vejle og Horsens beskæftiger for øjeblikket 50 medarbejdere og 30 freelancesamarbejdspartnere på udvalgte opgaver, og planen for fremtiden er flere ansættelser gennem strategiske og værdifælles partnerskaber.

– Vi ønsker at tilbyde muligheder til de personer, der har et værdifællesskab med Petrowsky A/S. Det gælder både i forhold til tilgangen til kunderne, kvaliteten i håndværket og lysten til at blive en del af et stærkt brand. Vi vil kort sagt samarbejde med mennesker, vi har det godt med. Vi tror på, det giver det stærkest mulige samarbejde. Fra teori til praksis betyder det, at der kan gå en dygtig håndværker rundt, som drømmer om at blive selvstændig. Her kan vi hjælpe ved at starte egen afdeling af Petrowsky A/S op i en by, hvor vi ikke er tilstede selv. Det kan også være en selvstændig, der ønsker at være en del af et større fællesskab. Hvis værdierne, kvaliteterne og det håndværksmæssige niveau er i tråd med vores høje standarder, vil det være et partnerskab, der giver mening for os, fortæller Lars Petrowsky om det nye ben i strategien frem mod 2025.

Muligheder for dygtige branchefolk

Netop det værdifælles element i et partnerskab giver mening for familievirksomheden, som også kan se, hvilke områder af forretningen, der allerede har udviklet sig gennem netop dette. Det betyder også, at der lige nu findes dygtige installatører og ventilationsmedarbejdere ude i kongeriget, der pludselig ikke er langt fra at kunne blive selvstændige i et partnerskab under Petrowsky A/S-navnet og med fælles økonomistyring, indkøbsaftaler og backoffice.

-Jeg tror på, vi er så stærke på ovenstående områder, at det netop giver et nyt partnerskab den energi, der kan fokusere på forretningen og opgaverne. Vi tilbyder alle vores færdigheder og kompetencer i huset i partnerskabet. På den måde holder vi også trit med den allervigtigste årsag til, at vi stadigvæk er her to generationer senere, og at tredje generation er ansat i virksomheden og ønsker at føre håndværket og kompetencerne videre – nemlig vores DNA, fortæller Lars Petrowsky.

En dagsorden: Tættere på kunderne

Det helt fundamentale i Petrowsky A/S’ nye strategi er i virkeligheden ikke særlig nyt, men et helt oprigtigt ønske, som bilerne på pladsen startes ud fra hver eneste dag. Et ønske om at gøre en forskel for kunderne gennem bæredygtigt håndværk.

– Vi ønsker at være tæt på kunderne. Vi ønsker at skabe, forstærke og dyrke de meningsfulde relationer gennem vores håndværk. De kunder har vi mange af – nogle gennem flere årtier.

Petrowsky A/S er en velkonsolideret familieejet installationsvirksomhed med mere end 50 ansatte montører, teknikere, projektledere og ingeniører. Virksomheden er specialister inden for VVS, ventilation, gas, energioptimering og blik og arbejder både som fag-, hoved og totalentreprenør. Virksomhedens kunder spænder vidt lige fra industri-/produktionsvirksomheder til boligforeninger og offentlige institutioner. Petrowsky, som blev etableret i 1973, har hoveddomicil i Vejle og en afdeling i Horsens og er blandt Trekantsområdets største installations- og servicevirksomheder.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk