Du er her|

17.03.17

Ny afdeling i Grindsted lander stort projekt

Petrowsky har landet et stort projekt for boligselskabet Lejerbo, der skal have opført 20 nye boliger. Boligerne er beliggende i Skjern og består af fire rækkehuse og to boligblokke. Grindsted-afdelingen står for udførelse af alle de VVS-tekniske installationer, som inkluderer installation af vand, varme, udløb og sanitet, i de nye boliger.

Det er afdelingsleder Ole Søndergaard Jensen, der har det daglige ansvar for den store installationsopgave. VVS-arbejdet i boligerne er godt i gang, og boligerne forventes at stå klar til årsskiftet. Ole Søndergaard Jensen, som blev ansat i Petrowsky i efteråret 2016, har hidtil haft sin VVS-karriere i Grindsted, og er således et kendt ansigt i lokalmiljøet.

Som følge af projektets størrelse og kompleksitet henter Grindsted-afdelingen ekstra ressourcer og kompetencer hos Petrowsky i Vejle.

Opførslen af boligerne sker i tæt samarbejde med byggevirksomheden Klittens Tømrer ApS. Petrowsky glæder sig over, at det store projekt skrider godt frem i tæt samspil med Lejerbo, som i øvrigt er ny kunde hos Petrowsky.

Petrowsky har igennem en årrække leveret tekniske installationer og service til landets større boligforeninger.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk