Du er her|

Bliv en del af et stærkt team

Forretningsorienteret og struktureret økonomichef, der både kan bruge helikopterperspektivet og har evnen til at dykke ned i detaljen

Jobbet:
Som medlem af ledergruppen og med reference til direktøren bliver du den økonomiske nøgleressource i vores velkonsolideret og moderne familieejet virksomhed. Med dine evner og erfaring styrker og udvikler du vores økonomifunktion ved effektiv økonomistyring. Dette gøres ved budgetopfølgning, controlling, likviditetsstyring, optimering af forretningsgange og processer samt ved udarbejdelse af måneds- og årsrapporter samt ikke mindst ad-hoc rapporteringer.

I løbet af din arbejdsdag skal du både kunne udføre bogføring og agere sparringspartner for direktionen og bestyrelsen. Du sørger for, at tingene bliver gjort samtidig med, at du træder til med en valid rapport om virksomhedens tilstand – både når den efterspørges og på eget initiativ.

Du er helt naturlig den daglige kontakt ud af huset i forhold til bank, revisor, forsikringsselskab m.m.

Dine tre medarbejdere får en nærværende og tillidsskabende leder, der forstår vigtigheden af at samarbejde for i sidste ende at skabe en god oplevelse for vores kunder.

Dit alsidige og brede ansvarsområde, omfatter også:

  • Generel optimering af processer og arbejdsgange, herunder implementering af nyt ERP-system
  • Aktiv sparringspartner for ledelsen, projektledere og medarbejdere
  • At udfordre samarbejdspartnere så Petrowsky A/S får den optimale løsning til glæde for vores kunder
  • Generel analyse og målstyring på det økonomiske område.

Kvalifikationer:

Du har erfaring som økonomichef fra et lignende job.

Ligeledes har du en relevant, teoretisk uddannelse, på cand.merc. eller HD-niveau, der bl.a. giver dig en detaljeret indsigt i diverse modeller inden for økonomistyring, regnskab, controlling og rapportering.

Det er afgørende, at du har en praktisk tilgang til opgaverne, og at du er med til at udføre opgaverne. En selvstændig personlighed, der kan motivere og skabe resultater er ord, der kan bruges om dig. Du skal trives med et bredt arbejdsområde, hvor du både skal ”smøge ærmerne op” og ”tænke store tanker”.

Vi ser gerne, at du er superbruger på BI løsninger, og at du har kendskab til Economics. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Vores værdier er at skabe nyt, skabe værdi, skabe tillid og skabe begejstring. Det er vigtige ledestjerner for os, så du skal kunne forstå vigtigheden af disse værdier og være klar til at efterleve dem sammen med os.

Løn forhandles individuelt.

Ansættelsesvilkår: Du ansættes som funktionær under HK-industrioverenskomst. Stillingen kan både være fuldtids eller deltids med f.eks. 32 timer pr. uge. Der er stor frihed med planlægning af arbejdstiden efter aftale.

Petrowsky A/S:

Se mere på www.petrowsky.dk.

Ansøg:
Kan du se dig selv i denne stilling, bedes du uploade din ansøgning og dit CV på denne side. Ansøgningsfristen er den 15. november 2020. Vi forventer at afholde 1. samtale ultimo uge 47 og evt. 2. samtale i uge 48. Der må forventes, at der vil være en case til løsning ved 2. samtale. Al henvendelse behandles fortroligt. Ansøgningen, CV og relevante bilag mailes til lars@petrowsky.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Lars Petrowsky, telefon 2027 0444 eller mail: lars@petrowsky.dk.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk