Du er her|

18.11.19

De unge viser interesse for de tekniske fag

På uddannelsesdagen var der indlæg fa Kamstrup, der sælger elektroniske målere, Maskinmesterskolen i Fredericia og Petrowsky, der satte fokus på vvs-branchen, og hvordan det er at arbejde hos Petrowsky.I uge 43 var der uddannelsesdag på UCV – UngdomsCenter Vejle, og her var der en række 10. klasse elever som viste interesse for de tekniske fag og de forskellige uddannelsesretninger, de kan vælge.

I praktik hos Petrowsky

Daniel havde inden uddannelsesdagen sendt flere ansøgninger i håbet om at få en praktikplads – men uden succes.

-Jeg syntes at Simons indlæg om Petrowsky lød rigtig spændende, det lød som en virksomhed jeg godt kunne tænke mig at lære at kende. Jeg gik ned på kontoret efter arrangementet og fik herefter kontakt til Petrowsky, fortæller Daniel.

Daniel er nu ved at afslutte sin praktikuge hos Petrowsky, hvor han har kørt sammen med en af Petrowsky’s montører det meste af ugen.

-Jeg har bl.a. været med til at installere en varmtvandsbeholder. Jeg troede det var rigtig svært, men jeg fandt jo ud af, at det faktisk ikke var så svært endda. Det har været spændende at se, hvordan en håndværker arbejder.

Daniel skal nu tilbage til sin skoledag på UCV, men praktikopholdet har givet masser af ideer og inspiration.

-Jeg kunne godt være interesseret i at gå vvs-vejen og blive uddannet til blikkenslager eller vvs-montør. Det har været en spændende uge, og jeg er glad for, at det lykkedes mig at komme i praktik hos Petrowsky, fortæller en glad Daniel.

Pigerne skal i spil til de tekniske fag

De tekniske fag har jo tradition for at være et ”mandefag”, og det vil man gerne lave om på. Men hvad siger pigerne?

Caroline, som afslutter 10. klasse til sommer i 2020, syntes det var spændende at høre om de tekniske fag på Uddannelsesdagen. Men hun har endnu ikke taget stilling til, hvilken uddannelsesretning hun vil vælge.

-Alle tre indlæg var gode, og det var rigtig interessant at høre om. Jeg vidste f.eks. ikke, at man kan gå flere forskellige veje uddannelsesmæssigt, og det gav god inspiration at høre mere om de tekniske fag, fortæller Caroline.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk