Du er her|

04.07.18

Chr. Beck & Søn A/S – en del af Petrowsky

Pr. 1 maj blev Chr. Beck & Søn A/S en del af Petrowsky A/S, og det nye samarbejde er kommet godt fra start.

Chr. Beck er en selvstændig afdeling under Petrowsky og beskæftiger sig med fagområderne VVS, blik, energi og ventilation. Virksomheden har mere end 100 års erfaring og er kendt i Trekantområdet for høj kvalitet og integritet.

”Det går hurtigt fremad, når man arbejder godt sammen, og vi har allerede lært hinanden godt at kende. Jeg har holdt møder med alle de nye medarbejdere og har fået et godt indtryk af virksomheden”, forklarer Lars Petrowsky, som er direktør for Petrowsky A/S.

Vi har opdateret Chr. Becks logo, så det fremgår at de nu er en del af Petrowsky. Det er også synligt på vores servicebiler, som kører rundt i Horsens og omegn. Desuden har vores nye kollegaer fået nyt arbejdstøj med det nye logo – ”Chr. Beck -en del af Petrowsky”.

En af de første opgaver har været at få Chr. Beck-virksomheden over på Petrowsky’s IT-system. Alle vores nye kollegaer har været på IT-træning, hvor de også har fået udleveret nye iPhones og iPads.

”Det betyder, at de nu kan registrere deres arbejdstimer direkte i vores økonomisystem, hvilket sparer os en masse tid”, tilføjer Lars Petrowsky.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk