Du er her|

05.02.18

Petrowsky udvider ejerkredsen

I forlængelse af Petrowskys 2020 strategi med fokus på øget vækst udvider Petrowsky nu ejerkredsen. Martin Barner Andersen træder ind som ny medejer og erhverver 10% af Petrowsky A/S.

Ifølge direktør Lars Petrowsky skal udvidelsen af ejerkredsen ses som et udtryk for at sikre et stærkere fundament og skabe øget mulighed for vækst.

”Vi ser bl.a. et behov for at tilføre flere daglige ledelsesressourcer på kontoret, så jeg kan frigøres til andre opgaver af mere strategisk betydning for virksomheden”, forklarer Lars Petrowsky.

Martin Barner Andersen er 45 år gammel, oprindeligt uddannet VVS-ingeniør og kom til Petrowsky i 2014. Martin, som til daglig er afdelingsleder og typisk har ansvaret for nogle af Petrowskys større industriprojekter, var meget glad for tilbuddet om medejerskab.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det altid har været en drøm at blive selvstændig, og med dette ejerskab bliver jeg nu en del af den daglige ledelse i virksomheden. Jeg får mulighed for at tage mere ansvar og kunne træffe de nødvendige beslutninger, når Lars ikke er til stede. Jeg interesserer mig for virksomhedsdrift, og tog i 2017 Afdelingslederuddannelsen, som udbydes af brancheorganisationen Tekniq. Så jeg føler mig godt rustet og fuld af fornyet energi og engagement til de nye udfordringer, som jeg kun kan løfte i tæt samspil med mine dygtige kollegaer”, tilføjer Martin Barner Andersen.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk