Du er her|

16.12.16

Landsdækkende serviceaftale med Donaldson

Den globale industrivirksomhed Donaldson Filtration Solutions skandinaviske afdeling har netop indgået serviceaftale med Petrowsky om udførelse af landsdækkende service på Donaldson’s støvfiltre. Det er støvfiltre som indgår i forskellige former for industriproduktioner. Donaldson leverer bl.a. løsninger til støvfiltrering inden for farmaceutisk industri og fødevareindustrien i Danmark.

Donaldsons støvfiltre udfylder opgaver, som hos kunden ofte er underlagt forskellige miljøkrav. Det kræver derfor periodiske eftersyn, ofte hvert halve eller hele år, for at sikre at støvfiltrene overholder de gældende lovkrav. Udover den løbende service og eftersyn omfatter den nye aftale også akut service i forbindelse med nedbrud eller produktionsstop.

”Vi har valgt Petrowsky som servicepartner, da de har indgående kendskab og viden om installation og servicering af netop denne type støvfiltre, som typisk indgår i industriproduktion. Vi har samarbejdet med Petrowsky i de senere år, hvor de med succes har installeret adskillige af vores løsninger”, forklarer Torben Christiansen, Area Sales Manager hos Donaldson Scandinavia ApS.

Hos Petrowsky er der glæde og tilfredshed med den nye aftale.

”Vi ønsker at styrke Petrowsky som en kompetent installations og servicevirksomhed. Vi er rigtig glade for denne aftale med Donaldson Scandinavia, som i høj grad er kommet i stand på grund af vores viden og erfaring, vores indbyrdes gode samarbejde og gensidige tillid”, fremhæver Lars Petrowsky.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk