Du er her|

Bliv en del af et stærkt team

Vi søger en engageret serviceleder til vores nye VVS-afdeling i Horsens

I forbindelse med at installationsvirksomheden Chr. Beck & Søn A/S er blevet en del af Petrowsky A/S, søger vi en kvalitetsbevidst og engageret serviceleder til vores nye afdeling i Horsens.

Brænder du for at få et team til at fungere og varetage den tætte dialog med kunderne, og har du teknisk knowhow inden for VVS, så kan vi tilbyde dig et spændende job i en dynamisk virksomhed.

Som serviceleder i vores nye afdeling i Horsens, får du en vigtig position med et stort ansvar i en interessant og altid varierende hverdag. God service og høj kvalitet kendetegner udførelsen af vores opgaver og dialogen med vores kunder.

Vores afdeling i Horsens tæller 20 engagerede teknikere, montører og administrativt personale. Vi er specialister inden for VVS, ventilation og blik, og vores kunder spænder vidt lige fra private boliger over mindre erhverv til produktions- og industrivirksomheder.

Bliv en del af et stærkt team

Hos Petrowsky er vi store nok til at give dig udfordrende opgaver og en afvekslende hverdag – og små nok til det er dig der træffer beslutningerne og selv planlægger din hverdag.

Du vil være ansvarlig for den daglige ledelse af vores serviceteam bestående af ni serviceteknikere. Du vil i tæt samspil med serviceteamet tilrettelægge de forskellige serviceopgaver. Du vil være ansvarlig for at planlægge og fordele de daglige arbejdsopgaver, der sikrer, at teamets ressourcer både mandskabsmæssigt og økonomisk udnyttes optimalt.

Du vil få et vigtigt ansvar i en spændende og altid varierende hverdag. Hos os er attraktive arbejdsforhold lig med et stærkt kollegialt sammenhold, god stemning, spændende arbejdsopgaver, en attraktiv lønpakke og en god sundhedsforsikring.

Vi er en familievirksomhed, med stærke værdier, hvor gensidig tillid er afgørende. Vi har en flad organisation, som betyder, at der ofte er kort vej fra beslutning til handling.

Dine faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet VVS-tekniker, VVS-ingeniør eller med lignende teknisk baggrund
  • Du har solid brancheerfaring og lokalt kendskab i det Midtjyske område
  • Du har ledelseserfaring samt økonomisk og administrativ forståelse
  • Du har teknisk indsigt inden for VVS
  • Du evner at samarbejde og kommunikere præcist i en travl hverdag

Dine personlige kvalifikationer

  • Du er en teamspiller
  • Du er engageret
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du er serviceminded
  • Du brænder for dit fag, og har en positiv tilgang til dit arbejde, dine kunder og kollegaer

Om Chr. Beck A/S og Petrowsky A/S

Installationsvirksomheden Chr. Beck A/S er pr. 1.05.2018 overtaget af Petrowsky A/S.

Installationsvirksomheden vil fremadrettet drives videre som en selvstændig afdeling under Petrowsky, inden for det nuværende fagområde VVS.

Petrowsky A/S er en familieejet installationsvirksomhed med mere end 50 ansatte montører, teknikere, projektledere og ingeniører. Vi er specialister inden for VVS, ventilation, energi og blik og arbejder såvel som fag-, hoved eller totalentreprenør. Petrowsky, som blev etableret i 1973, har domicil i Vejle og afdeling i Horsens, og er blandt Trekantsområdets største installations- og servicevirksomheder.

Vil du søge jobbet som serviceleder hos Petrowsky?

Send din ansøgning hurtigst muligt til direktør Lars Petrowsky på lars@petrowsky.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars på 75 72 04 44.

Stillingen er med base på Chr. Becks adresse: Allegade 48, 8700 i Horsens.

Stillingen skal gerne besættes hurtigt, så ansøgere bliver indkaldt løbende til samtale. Er du den rette kandidat, og har en opsigelsesperiode hos din nuværende arbejdsgiver, venter vi gerne på dig. Din løn forhandles individuelt.

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk