Du er her|

Nye ventilationsanlæg

Bredagerskolen

Vi har igennem mange år leveret tekniske installationer til offentlige kunder. På Bredagerskolen i Jelling er Petrowsky i gang med et større renoveringsprojekt af skolens ventilationsanlæg.

Samtlige af skolens 35 mindre og gamle ventilationsanlæg bliver erstattet med fire større, moderne og energibesparende anlæg. Det er en investering på 5,5 mio. kr. med en forventet tilbagebetalingstid (ROI) på ca. fem år.

Fordelene ved udskiftning af ventilationsanlæggene er mange, for gevinsten ved en effektiv ventilation er et bedre indeklima og arbejdsmiljø, der har stor indflydelse på elevernes koncentrations- og indlæringsevne. Samtidig kan der høstes store energibesparelser på de nye ventilationsanlæg.

Projektet på Bredagerskolen vandt Petrowsky i licitation, og vi forventer, at udskiftningen af ventilatorerne er afsluttet i juni 2017. Petrowsky har tidligere erfaring med lignende projekter på skoler og andre offentlige institutioner.

Fakta

 

Kunde:

Bredagerskolen

 

Fagområder:

VVS
Ventilation

 

Omfang:

Skolens 35 mindre og gamle ventilationsanlæg bliver erstattet med fire større, moderne og energibesparende anlæg.

En forventet tilbagebetalingstid (ROI) på ca. fem år.

 

Antal medarbejdere på opgaven:

8

Vil du vide mere?

Ring : 75 72 04 44

info@petrowsky.dk